Om noget så kedeligt som mig, men nu er det jo min side
Min vej til kunsten og rejsen ud til dens hjørner
Vigtigst af alt - Jeg er nysgerrig
Mit rigtige Anders Pinstoft Deleuran. Mit liv er og har altid været kunst og jeg kan ikke begrænse mig, da jeg elsker rejsen i kunstens
verden.
Som dreng var jeg af og til på ferie hos mine bedsteforældre på min fars side.
Min farfar var kunstmaler og grafiker, men malede da også skilte og store facadereklamer. Da man jo også skulle have noget at leve af, som han
sagde.
En par anekdoter fra jeg var ganske lille og en enkelt fra før min tid:
På et tidspunkt var kunstneren Peter Brandes på besøg, mens jeg var hos min farfar og farmor.
Jeg prøvede at forklare min mor, at der var en gæst, som boede i Kina.
I virkeligheden forvekslede jeg Kina med Paris.
Men Paris fik mig til at tænke på Eiffeltårnet, som igen fik mig til at tænke på kinesiske tage, og disse sammenligninger fik mig til at tage
fejl.
Jeg husker ikke tydeligt hvornår, men jeg var ikke ret gammel, da min farfar gav mig lov til at snitte i et af hans grafiske værker over
H.C.Andersens eventyr "Regndråben".
Så kunne jeg sige, at jeg havde været med til at lave det.
Siden har jeg også malet et penselstrøg på et af hans malerier, som hænger hos min mor i dag.
Min farmor tegnede for seglmærksfabrikken i Odense, så ligesom min far og hans bror, som begge var tegnere og illustratorer. Blev jeg stimuleret
til at udtrykke mig indenfor kunstens verden.
Faktisk var min morfar kaptajn og sejlede på de syv have. Jeg nåede ikke at møde ham, men han lavede fantastiske flaskeskibe.
Hvilket inspirerede min farfar, som også ville lave et flaskeskib. Han gad dog ikke alt det dersens indimellem, så han slog bare bunden
af en flaske, satte skibet ind og limede så bunden fast igen.
Da jeg var ca.11 år fik jeg lov til at tegne bølger i en af min fars (Claus Deleuran) tegneserier "Mikkeline på skattejagt." Hvilket i dag
føles uvirkeligt, når jeg læser i den, og tænker på mine egne elever (da jeg underviser).
Jeg brugte i det hele taget meget tid med min far, som var tegner og arbejdede hjemme.
Han lærte mig at lave tinfigurer, stop-motionfilm og så meget andet. Jeg snittede sågar en pibe i mini format. Det fik mig altså aldrig til at
ryge, da det var håndværket, der var i fokus.
Der er ingen tvivl om, at han gav mig meget af den grundighed og materialeforståelse, som jeg siden har haft glæde af. Mens min farfar lærte mig
om de tidligere malere, deres liv, tankegang og teknik.
Jeg husker specielt Miró og Van Gogh.
Og man kan vel sige, at min opvækst har givet mig en stor selvstændighed i mit kunstneriske udtryk.
I mine teenageår tabte jeg hjertet til teatret og udviklede mig indenfor den verden. Jeg studerede folk på gaden, gik på forskellige kurser og
skoler og sluttede af med at specialisere mig indenfor improvisation, mime og fysisk teater.
Min drøm blev at undervise unge mennesker i teater, og derfor læste jeg til lærer og var så heldig, at der netop var sat et særlig tværfaglig
praktisk/musisk forsøgshold i søen, den perfekte mulighed for sideløbende at kunne arbejde med teater.
Det var på seminariet, at jeg for alvor begyndte at male, og det for alvor blev en del af mit liv, og jeg er ikke i tvivl om at min fars død, på
første år, af min læreruddannelse, spillede en aktiv rolle og gav mig et skub i den retning.
Jeg tog bl.a. linjefaget billedkunst og priser mig lykkelig over, at jeg gik på et hold med en ganske særlig energi, hvor vi var et par stykker
på holdet, der gav hinanden et pres, der fik os til at vokse endnu mere.
Mit første oliemaleri malede jeg, da jeg gik på sidste år af læreruddannelsen, jeg brugte et lærred og maling, jeg havde arvet efter efter min
farfar. Det var et selvportræt, hvor jeg skar ansigt.
Fra det øjeblik, jeg for første gang satte oliemaling på et lærred, var jeg solgt til oliemaling, men der gik alligevel et par år, før det blev
et af mine foretrukne materialer.
Senere begyndte jeg supplere malingen med tekster fra aviser, bøger, stof, jeg har ved hånden (malerklude), slagmetal og felter med
akrylmaling.
Jeg begyndte at fordybe mig indenfor de mange forskellige kontrastformer, som maleriet kan byde på, og så gav jeg mig i kast med at lave mine
egne farveskemaer og metoder. Hvor mange farver kan leve sammen i et roligt samspil.
Nu har jeg så specialiseret mig indenfor farver og former.
Det mest dækkende vil det nok være, at kalde mig multikunstner, da jeg skriver, maler, tegner, laver kortfilm, grafik, lidt skulptur og stadigvæk
en smule teater, som har godt tag i mit hjerte.
Mine ideer kommer alle steder fra og beskrives lettest ved at vise en af mine parafraser, hvor min parafrase ofte lander langt væk fra det emne,
jeg tog udgangspunkt i, fordi emnet kom igennem en længere bearbejdning på sin vej gennem min krop.
Mange tanker, og malerier dukker op, når jeg lukker øjnene og skal sove. Desværre er de ikke allesammen egnede til min egen pensel. Selv om ideen
til malerierne kan være flotte, er det derfor ikke sikkert, at jeg maler dem.
Til tider tegner jeg skitser, men jeg har ofte det meste af værket i hovedet, og kaster det derfor bare ned på lærredet. Det vigtigste for mig
er, at farverne rammer lærredet i den rigtige rækkefølge.
Temaer der optager mig meget er byer, huse, masker, ansigter og i det hele taget fortællingen i billedet.
Jeg nyder, når andre finder en anden fortælling end min egen, da det er en af mine vigtigste missioner, at lade værket fortælle mere end én
historie.